← Alle producenter

Bialite Gris

Bente Johansen har altid levet med dyr omkring sig. I mange år var heste det der optog hende mest. I sit faglige virke som dyrlæge har hun beskæftiget sig med alle forskellige husdyrarter, men de sidste 20 år fortrinsvis med grise.

Bentes ejendom hedder Aakrogin, fordi den ligger lige ned til Tingsted å, som bugter sig i hendes baghave. Her findes foruden de 30 grise, 1 hund, flere katte, mange høns og 1 hane, samt 6 påfugle.

Bialitevejen var i gamle dage en stærkt benyttet sognevej. Bialite er det vadested ved åen, hvor bornholmerne dengang, da alt transport foregik med hestevogn, holdt hvil, spiste madpakke og fik sig en lille en.
Bialite betyder vent lidt – giv dig tid. Det er det Bente gør med sine grise. Hun giver sig tid til det enkelte dyr og nyder at se på grise, der har mulighed for at have en naturlig adfærd.

Hendes produktion er erhvervsmæssigt hold af slagtesvin på friland. D.v.s at hun køber grisene af en soholder, når de vejer ca. 30 kg. Så får de 5-6 måneder i frihed på hendes 2 hektar mark og skov, inden de bliver slagtet. Kødet fra grisene bliver solgt i Den Bornholmske Gårdbutik.

I år kommer grisene fra Kristine og Hans Peter Sonne, Søndregård i Nyker. Det er bornholmergrise, som er født af løsgående søer og ikke har fået kuperet halerne.

Læs mere på Bialite.dk

Kvalitets kød fra Frilandsgrise.

Priserne fremgår som kilo-priser.

  • Kæber 140.-
  • Nakkekoteletter 140.-
  • Skaftkoteletter 160.-
  • Nakkesteg 120.-
  • Kamsteg 160.-
  • Kamben 70.-
  • Koteletter 140.-
  • Ribbensteg 100.-
  • Stegeflæsk i skiver 120.-
  • Porchetta 140.-
  • Mørbrad 185.-
  • Schnitzler 135.-
  • Tern 125.-
  • Culotte 140.-
  • Hakket grisekød 95.-
  • Suppeben 25.-
  • Skank 75.-
  • Slag m. svær 130.-
  • Bovsteak 130.-
  • Revelsben 130.-
  • Skinkesteg 130.-
  • Indmad:
  • Hjerte 50.-
  • Lever 50.-
  • Forarbejdet:
  • Røget bacon 200.-
  • Leverposteg – bag selv 80.-
  • Spegepølse 180.-
  • Frankfurter 175.-
  • Brunchpølser 175.-
  • Rullepølse 180.-
  • Medister 100.-
  • Sylte 100.-

Vi tager forbehold til prisændringer, tastefejl og variation i sortiment

Find vej til gårdbutikken
Bjergebakkevejen 2, 3700 Rønne
Rutevejledning