Stavsdal

Historien om Stavsdals får.

I 1985 købte vi nogle får, fordi vi havde fundet ud af, at det var en rigtig god ide, at samgræsse får og heste. Det giver både en bedre udnytttelse af græsset og nedstter samtidig ormetrykket hos begge slags dyr.

Så vi skulle have får!

Men hvilke race af får skulle det være. Tage tog et ugekursus i fårehold på en landbrugsskole, for at blive klogere på får, og fandt ud af, at der fandtes kødfår, og så var der da ogs nogle uldfår, men det var der ikke rigtig noget interessant ved.

Men Ellen har strikket, siden hun var en lille pige, så hvis hun skulle have får, så skulle det være uldfår! Ellen “vandt” diskussionen, og valget faldt på Spælsau, som vi kendte fra rejser til Ellen’s familie i Norge.

Spælsau er et urgammelt Nordisk Korthalefår, og racen har overlevet i længst tid i Norge. Frem til 1850/1900 levede Spælsaufåret også her i Danmark, men dengang kom der nye ideer frem, om hvordan man skulle drive et moderne landbrug med dyrehold. Derfor blev der  importeret en stor mængde af engelske kødfår til Danmark, disse får var meget større og tungere end det Nordiske Korthalefår som Spælsauen, og det betød, at Spælsauen uddøede i Danmark.

Til alt held er de blevet genindført i Danmark.

Vi sælger en række produkter med relation til vores får

  • Kød
  • Garn
  • Skind
  • Strikkede trøjer mm
  • Veste (og andet) syet af vores skind

Besøg og læs mere om Stavsdal på:

Stavsdal.dk

 

Retur til producenter